Rasul som shampoo
Shampoo bruges særdeles ofte. For mange af os er det en fast del af den hygiejniske rutine. Selv hvis vi ikke benytter shampoo hver dag, så gør vi nok hver anden. Der er mange fordele ved at bruge shampoo, men til gengæld er der også ulemper. Hvis du kigger på ingredienslisten, vil du hurtigt opdage, at der er rigeligt med unaturlige stoffer tilsat. Derfor kan det være ganske fint med en alternativ, naturlig løsning – og sådan én finder vi altså i rasul ler.
Derfor kan rasul bruges til hårvaskning
Du kan erstatte almindelig shampoo med rasul. Det er et 100% naturligt produkt, som er i stand til at rense og pleje håret, når du har brug for det. Grunden finder vi i det interessante næringsindhold i rasul leret. Her er der nemlig masser af mineraler – de vigtigste i rasul er siliciumoxid og magnesium, da de optræder i fortræffelige mængder.
Mange oplever, at deres hår er sundere og renere, efter det er blevet til en vane at vaske det med rasul.
På den måde kan du altså undgå de mange unaturlige stoffer fra shampoo. Det kan måske være svært at foretage ændringen, da der er en god chance for, at du har brugt shampoo hele livet. Ofte er der en såkaldt overgangsperiode, inden man for alvor oplever de gode effekter med rasul som erstatning.
Det skyldes, at hovedbunden og håret er vant til shampoos, og i begyndelsen kan håret føles en del anderledes. Det kræver altså en smule tålmodighed, når rasul tages i brug til hårvaskning, men de langvarige fordele opvejer klart de midlertidige ulemper.
Sådan forbereder du din hårvask med rasul
Først og fremmest må rasul aldrig komme i kontakt med metal, da leret så mister sine egenskaber. Der er opstår en kemisk reaktion, som vender helt op og ned på mineralindholdet. Undgå derfor skeer og skåle af metal, når du blander og opbevarer dit ler.
Her er, hvad du skal bruge:
- Rasul pulver: 2-4 spsk
- Vand: 1 dl (cirka)
Du kan sagtens benytte rosenvand i stedet for almindelig vand, hvis du ønsker at styrke håret yderligere.
Herefter er fremgangsmåden således:
- Hæld det meste af leret op i en skål
- Tilsæt nok vand til, at leret er dækket
- Rør forsigtigt rundt indtil det ligner en slags creme
- Tilsæt mere ler eller vand, såfremt konsistensen skal ændres
- Vask håret med blandingen – lidt efter lidt. Fordel det i etaper og vask først en del af håret
- Sørg for, at alt håret bliver vasket. Lige fra hovedbunden til hårspidserne
- Lad rasulblandingen sidde i håret i cirka 1 minut
- Skyl det ud igen med varmt eller lunkent vand
- Gentag processen med næste etape af hår
- Fortsæt indtil alt dit hår er vasket med lerblandingen og skyllet ud igen
- Fortsæt dit almindelige bad
- Benyt gerne andre naturlige hud- eller hårprodukter efterfølgende
Vær gerne grundig, når du vasker hår med rasul. Tag håret lidt efter lidt, og sørg for, at alt håret er blevet behandlet, når badet er færdigt. Det er nemlig oplagt at vaske håret i forbindelse med et bad – om end du dog også kan nøjes med en simpel hårvask og ikke et helt bad, hvis du selv finder det lettere.
Skriv et svar